Hele sidste sæson stjal han alle overskrifterne – og det fortsætter han tilsyneladende med.

De seneste måneder har der været rygter om, at Andreas Christensen inden længe kan vinke farvel til den catalonske storklub, da den danske forsvarer nemlig er en meget eftertragtet herre. 

Men på trods af de mange skriverier, skal han dog ingen steder. Det skyldes, at den catalanske klub betragter ham som urørlig. Selvom et stort bud skulle ankomme, har de derfor ikke nogen interesse i at sælge ham.

Det kommer i kølvandet på, at Andreas Christensen har haft god succes i Barcelona, som han skiftede til i sidste sommer. Han har været hæmmet en smule af skader, men det har ikke ændret på, at han har haft en formidabel sæson.

Men på torsdagens pressemøde var det ikke den danske forsvarsprofils sæson, der stjal overskrifterne.

Øjnene var derimod rettet mod FC Barcelonas defensive midtbane, hvor der i skrivende stund er efterladt et stort hul efter Barca-ikonet Sergio Busquets for nyligt løftede sløret for, at han tog afsked med FC Barcelona.

Og derfor er snakken faldet på hvorvidt ‘AC’ kunne blive en del af Xavis planer på den defensive midtbane, hvor den danske landsholdspiller tidligere har gjort god figur.

Journalisterne var da heller ikke til at stoppe, da spørgsmålene om den defensive midtbane kom som perler på en snor.

Xavi lagde dog ikke skjul på, at han ikke havde lyst til at kommentere på Andreas Christensens rolle:

“Vi har mange muligheder, men de er ikke naturlige. Eric (Garcia), Frenkie (De Jong)… De er ikke naturlige på pladsen. Men vi behøver ikke forstærkninger der”, slog den spanske træner fast.

FC Barcelona er dog kædet sammen med en række store navne, der alle slår deres folder på den defensive midtbane.

Senest er det Oriol Romeu, der har en fortid i den spanske storklub – men heller ikke her var Xavi interesseret i at kommentere.

Derfor er der altså lagt i kakkelovnen til en spændende afslutning på transfervinduet, der dog bærer rundt på en uvished om hvor meget transferaktivitet der bliver for FC Barcelona i resten af transfervinduet.

FC Barcelona har indtil videre budt velkommen til den spanske midtstopper Iñigo Martínez på en fri transfer, og den tyske midtbanemotor Ilkay Gündogan, der blev hentet i den engelske storklub Manchester City.

author avatar
Emil Martesen