FC Barcelona overvejer angiveligt at sende et bud i retning af Manchester City, hvor de vil hente den spanske angriber Ferran Torres

Ifølge det spanske medie Fichajes har FC Barcelona intentioner om at forsøge at hente den spanske Manchester City-angriber Ferran Torres næste sommer. Han har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 370 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Atletico Madrid og Juventus viser interesse for Arsenal-talent

Torres er et produkt af ungdomsakademiet i Valencia, og med afsæt i denne uddannelse etablerede han sig som et af de mest lovende talenter i spansk fodbold. Manchester City var meget imponerede over hans præstation, hvorfor de hentede ham til England sidste sommer.

Han var ikke altid at finde i startopstillingen under Pep Guardiola i sidste sæson, men alligevel tilførte den 21-årige angriber stor værdi til truppen. Det gjorde han især som følge af sin evne til at spille hvor som helst i offensiven. I sine 35 kampe bidrog han dog også med både 13 mål og tre oplæg.

Ikke blot hos Manchester City har han været en vigtig spiller. Det var han også for det spanske landshold, der nåede til semifinalen ved dette års EM.

Barcelona er meget imponerede over hans præstationer for både klub og land, hvorfor de forsøgte at hente den 21-årige fra Manchester City i sidste transfervindue. Her blød de dog mødt af en meget klar afvisning fra Premier League-mestrene.

LÆS OGSÅ: Barcelona melder sig ind i kampen om Mbappé

På trods af, at de allerede er blevet afvist én gang, ser det ikke ud til, at Barcelona har skruet ned for deres interesse for Torres. Ifølge Fichajes betyder dette, at de vil forsøge at hente ham igen næste år.