FC Barcelona ønsker fortsat at styrke den offensive del af truppen. I denne forbindelse skulle de have et godt øje til Julian Draxler.

Paris Saint-Germain har ikke planer om at stå i vejen, hvis Barcelona kan nå til enighed med Julian Draxler. Den franske klub er dog ikke villige til at slippe ham for under 15 millioner euro. Det svarer til lidt mere end 110 millioner danske kroner. Det skriver El Nacional.

LÆS OGSÅ: Manchester United har udset sig 3 mulige afløsere for Pogba

Julian Draxler har haft svært ved at falde til i Paris Saint-Germain, som han blev hentet til i januar 2017, hvor han blev købt i Wolfsburg.

Tidligere har han været anset som fremtiden for tysk fodbold, men i de seneste år har han kæmpet for at nå sit fulde potentiale. Det har resulteret i, at han ikke får regelmæssig spilletid under Mauricio Pochettino på Parc des Princes.

I alt har den 28-årige tyske landsholdsspiller været på banen i 188 kampe for PSG. I disse kampe har han bidraget med 26 mål og 41 oplæg.

Efter sigende er han dog på jagt efter en ny klub, hvor han kan få mere spilletid, end han på nuværende tidspunkt får i PSG. Det har medført, at han er havnet på radaren i flere klubber i Europa. En af disse klubber er Barcelona.

La Liga-giganterne skulle angiveligt være interesserede i at hente Draxler i PSG allerede i dette transfervindue. Det har PSG ikke planer om at stå i vejen for, og det er naturligvis med til at købe et eventuelt køb en kende lettere.

Den tyske landsholdsspiller kommer dog ikke gratis, da Paris-klubben vil have mindst 15 millioner euro for den 28-årige offensive midtbanespiller, hvis han skal sælges i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Klopp vil hente eftertragtet Barcelona-talent: Har kun få dage til det

På trods af, at det ikke er et enormt prismærke, kan det alligevel blive problematisk for Barcelona, da deres økonomi er meget presset. De håber dog på at kunne sælge Dembélé, og bruge salget af franskmanden til at finansiere købet af Draxler.