Oprydningen er i fuld gang i Barcelona. Klubben forsøger at afhænde flere spillere, inden denne sommers transfervindue lukker i. En spiller, som klubben dog næppe havde forventet at skulle tage afsked med, er den 18-årige Ilaix Moriba.

LÆS OGSÅ: Arsenal nærmer sig Ødegaard-aftale

I de seneste måneder har de forhandlet med det unge talent, som har vist ikke at være samarbejdsvillig. Det har medført, at klubben har droppet forhandlingerne og rykket ham ned på reserveholdet.

Ydermere er den unge midtbanespiller blevet forklaret, at han ingen plads får på førsteholdet, før han forlænger sin kontrakt. Så længe han nægter at forlænge, kan han kun træne med reserveholdet, da han også her er blevet udelukket fra kamptruppen.

Ifølge mediet 90Min er der dog stor interesse for det 18-årige talent fra flere europæiske klubber. Derfor kan et salg af midtbanespilleren potentielt komme på tale denne sommer.

Mediet skriver desuden, at der allerede er etableret kontakt mellem Ilaix Moribas repræsentanter og Liverpool. Efter sigende skulle Premier League-klubben have et godt øje til Moriba, som ifølge ESPN kan hentes for omtrent 17 millioner pund, hvilket er svarende til godt 150 millioner kroner.

Til trods for, at det unge talent sandsynligvis ville stige i værdi, såfremt han fik spilletid på førsteholdet, kan Barcelona være tvunget til at acceptere et bud i denne størrelsesorden.

Ifølge Transfermarkt har han nemlig kun kontrakt frem til juni 2022. Det vil sige, at han næste sommer kan forlade klubben ganske gratis. Skal den catalanske klub gøre sig forhåbninger om at få penge for ham, er de derfor nødt til at sælge ham denne sommer.

LÆS OGSÅ: Braithwaite er utilfreds med Barcelonas behandling: Kræver lønforhøjelse

Det vides dog ikke, om der fortsat kun er kontakt mellem Liverpool og Moribas repræsentanter, eller om FC Barcelona også er blevet involveret i forhandlingerne.

author avatar
Nicolai Busekist