Barcelona er efter sigende gået i gang med at lede efter en afløser til den aldrende Sergio Busquets. I denne sammenhæng er de blevet kædet sammen med Mikel Merino, der har en frikøbsklausul på 450 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Lautaro Martínez åbner op: Derfor gik Barca-skifte i vasken

Ifølge spanske Mundo Deportivo arbejder Barcelona på at finde en langsigtet afløser til Sergio Busquets. Her har de catalanske giganter udset sig Real Sociedad-midtbanespiller Mikel Merino, der har en frikøbsklausul 60 millioner euro (ca. 450 millioner kroner).

Mikel Merino har etableret sig som en af de bedste midtbanespillere i La Liga, siden han blev hentet fra Newcastle United til Real Sociedad i sommeren 2018. Den 24-årig er en fast del af midtbanen for La Real, hvor han har stor indflydelse med sin tekniske dygtighed og defensiv skarphed.

Indtil videre er det blevet til 111 optrædener for Merino i Sociedad, hvori han bidraget med 12 mål og lige så mange oplæg. Hans udvikling gennem de seneste år har skabt interesse hos flere større klubber i Europa, herunder også Barcelona, der siges at ville købe ham til sommer.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger afholdt: Stjerne vil acceptere lønnedgang for at sikre Barca-skifte

Hans frikøbsklausul stiger fra 60 millioner til 65 millioner euro i 2022, hvorfor det kan koste Barca yderligere fem millioner, hvis de udsætter købet. Der er dog ingen detaljer om, hvorvidt Barca har i sinde at byde et beløb under frikøbsklausulen.