FC Barcelona har i lang tid været kædet sammne med Erling Haaland. Nu lyder det, at Barcelona har droppet interessen på grund af problematiske rygter.

Erling Haaland har i lang tid været det primære transfermål for Barcelona. Senere har det dog i højere grad været Robert Lewandowski, der har været i fokus i den catalanske klub.

Det betyder dog ikke, at de helt havde droppet at hente den norske målbomber. Nu lyder det dog, at de har skruet yderligere ned for interesse i Håland på grund af de seneste problematiske rygter.

Der har nemlig været flere meldinger om, at den norske stjerne skulle være rigtig glad for at feste, og at han kan være svær at holde styr på.

En kombination af hans høje lønkrav, hans seneste skadeshistorik samt de seneste rapporter om en festlig livsstile, har ifølge SPORT fået den spanske klub til at skrue godt ned for deres interesse i Dortmund-angriberen.

Det vil sige, at der efterhånden er mere og mere, der tyder på, at Barcelona ikke bliver Haalands destination, når han med al forventning siger farvel til Dortmund denne sommer.

Derimod har der været en del meldinger om, at han skulle være tæt på at have en aftale med Manchester City, der skulle være klar til at give ham en ugeløn på intet mindre end 500.000 pund.