Leonardo, der er sportsdirektør i Paris Saint-Germain, har afvist de seneste rygter om, at Mauricio Pochettino er på vej væk fra den franske storklub.

LÆS OGSÅ: Officielt: Real Madrid henter Ancelotti

Den argentinske træner har kun siddet ved roret i den franske klub i fire måneder. Hans kontrakt løber i yderligere to år, men alligevel er han blevet kædet sammen med et skifte retur til Tottenham.

Derudover er han også blevet nævnt som potentiel afløser for Zinedine Zidane i Real Madrid. Det bliver dog ikke til noget, da han allerede er blevet afløst af Carlo Ancelotti.

Tottenham havde også udvist interesse for at bringe Carlo Ancelotti til klubben som cheftræner. Da han nu har fundet sig et job, er det mere sandsynligt, at Pochettino kan ende med jobbet. Ifølge Leonardo er der dog ingen fare for, at han forlader Paris til sommer.

“Mauricio Pochettino har to år tilbage af sin kontrakt med PSG, og vi er meget glade,” lød det fra Leonardo, da han udtalt sig til Europe 1.

Det hævdes, at Pochettino har spurgt PSG, om han kan forlade klubben, men til trods for, at han ikke formåede at vinde Ligue 1-titlen, er den franske klub ivrige efter at holde på den 49-årige argentiner.

Daily Mail skriver, at argentineren ganske vist har et ønske om at forlade klubben, men at han vil respektere og opfylde sin kontrakt, hvis klubben ønsker, at han gør dette.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Pochettino har formået at sikre sig det første trofæ som manager for PSG, da hans tropper havde succes med at vinde Coupe de France i maj.

author avatar
Nicolai Busekist