Det er ikke blot i offentligheden, at der har været tale om, at Lionel Messi potentielt kan sige farvel til FC Barcelona og hej til Paris Saint-Germain til sommer.

LÆS OGSÅ: Lingard fortæller: Jeg fik ikke min chance i United

Ifølge PSG-spiller Leandro Paredes er det nemlig også noget, der blandt spillerne i truppen er blevet talt en del om i omklædningsrummet. Derfor er det ikke blot fodboldfans, der diskuterer chancen for et sådant skifte.

Ifølge Goal afslørede Paredes dette på et pressemøde forud for Champions League-opgøret mellem FC Barcelona og Paris Saint-Germain, der bliver spillet tirsdag aften kl. 21.00.

Opgøret mellem den franske og spanske klub kommer til at være en kulmination på de mange kommentarer og hentydninger, der har været fremsat af både ledelse og spillere fra Paris Saint-Germain, som omhandler Messis skifte fra FC Barcelona til PSG.

De mange kommentarer er nemlig ikke noget, der er blevet taget godt imod hos de catalanske giganter, hvor især Ronald Koeman har givet udtryk for sin utilfredshed med dette.

“At have Messi imod os vil tvinge os til at forsvare os godt, men vi vil gøre vores bedste for at spille en god kamp, have boldbesiddelse og sørge for, at han ikke sender os ud i vanskeligheder,” sagde Paredes til de fremmødte journalister.

Da han blev spurgt ind til de mange spekulationer og rygter om, at Messi kan ende med at skifte til PSG, havde han følgende at sige:

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman roser udskældt Barca-spillers attitude

“Vi har talt meget om det i omklædningsrummet, men nu vil jeg ikke tale om det mere. Det er en vigtig kamp, og vi er kun fokuseret på denne kamp,” lød det fra Paredes.