PSG-stjernen er ‘vild’ efter at vende tilbage til FC Barcelona, hvor han spillede karrierens bedste fodbold.

Flere store stjerner har i løbet af de senere år sagt farvel til FC Barcelona, men flere af dem har været rygtet retur til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Nu er der nyt: Her forventes AC og Kessie præsenteret

Til trods for, at der har været mange rygter om det, er det dog hidtil ikke blevet aktuelt, at nogle af disse spillere er blevet hentet retur.

Blandt de spillere, der har været rygtet retur til den spanske klub, finder man Lionel Messi og Neymar, der begge har skiftet Barcelona ud med PSG.

Hidtil er der dog ingen af de to stjerner, der har fundet sin vej retur til Barcelona, selvom der har været en del rygter om, at det kunne ske.

Nu lyder det dog, at Neymar, som PSG er klar til at sælge denne sommer, skulle være ‘vild’ med idéen om at vende retur til Barcelona. Sådan lyder det fra OnzeTV3.

Det er dog svært at forestille sig, at det skulle blive en realitet, da PSG ikke blot vil kræve en stor sum penge for ham – brasilianeren stiller også høje lønkrav.

Ifølge Transfermarkt har Neymar en markedsværdi på 75 millioner euro, hvilket er svarende til cirka 560 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Dortmund sætter vildt prismærke på Bellingham

Dette beløb er alt for højt for Barcelona, der fortsat er i finansielle problemer, og derfor heller ikke ville have råd til at betale Neymars enorme løn.