Til sommer kan det være slut med livet i Paris for den nuværende Paris Saint-Germain-stjerne Angel Di Maria. Hans kontrakt udløber nemlig til sommer, hvor han kan være på vej væk fra det franske.

LÆS OGSÅ: Begge Manchester-klubber forhandler med teenager værdisat til 240 millioner

Ifølge den franske avis L’Equipe har den argentinske stjerne afvist Paris-klubbens seneste tilbud, eftersom de ønsker at skære i hans løn, der lige nu lyder på 1,8 millioner kroner om ugen.

Angiveligt forsøger Tottenham at lokke Angel Di Maria til London, hvor han kan blive genforenet med José Mourinho, som han har en fortid med i Real Madrid. De to kom desuden godt ud af det med hinanden i den spanske storklub.

“Mourinho gjorde mig til en bedre spiller. Han viste mig mange ting, og han fik mig til at udvikle mig som spiller. Han hjalp mig til at falde til på en ny position, så jeg kunne ofre mig mere for holdet. Jeg er meget taknemmelig overfor ham,” sagde Di Maria i 2013, da José Mourinho besluttede at forlade Real Madrid til fordel for Chelsea.

LÆS OGSÅ: Medie: FC Barcelona har Valencia-spiller på radaren

Hvad der dog nemt kan vise sig at blive en forhindring for Angel Di Maria, som før i tiden har tørnet ud for De Røde Djævle er, at det kan være blive svært for ham at overtale sin hustru til at vende tilbage til England. Hun har nemlig tidligere sagt, at England er ‘et lorteland’.