PSG har angiveligt droppet at hente Paul Pogba denne sommer. I stedet vil de sætte ind på at hente Barcelona-stjernen Frenkie de Jong.

Der har været rigtig mange rygter om, at Frenkie de Jong kan være på vej væk fra FC Barcelona. Han har især været kædet sammen med Manchester United, men nu ser det ud til, at PSG er klar til at skrue op for interessen.

– LÆS OGSÅ: Lionel Messi: Han skal vinde Ballon d’Or

Den franske klub ønsker at styrke sin midtbane, og har i lang tid haft et godt øje til Paul Pogba. Nu lyder det dog fra Chiringuito de Mega og Fichajes, at de i stedet er begyndt at se i retning af Frenkie de Jong.

Dette skulle hænge sammen med, at der er meget, der tyder på, at Paul Pogba har planer om at afvise interessen fra PSG til fordel for et skifte til Juventus.

Oprindeligt var den nuværende Manchester United-stjerne det primære transfermål for PSG, men i takt med, at det er blevet mere sandsynligt, at han vender retur til Torino, har Paris-klubben været nødt til at se sig om efter andre muligheder.

– LÆS OGSÅ: Medie: Storklub byder enormt beløb på Aurelien Tchouameni

Barcelona vil gerne holde fast i De Jong, men de afviser dog ikke helt at sælge ham. Skal et salg blive en realitet, kræver de dog helt op mod 80 mio. euro for ham. Om det er en pris, de er klar til at betale i PSG, vides ikke.