For nylig har en dokumentarserie om Sergio Ramos taget sin begyndelse på Amazon Prime. I denne serie følger man Real Madrid-forsvareren tæt. I denne forbindelse har han bl.a. udtalt sig om Messi, som han erkender har været en stor udfordring for den spanske hovedstadsklub.

LÆS OGSÅ: Koeman er stadig rasende over Braithwaite-episode

I dokumentarserien har Sergio Ramos derfor ikke været bleg for at erkende, at den argentinske stjerne har voldt dem store problemer gennem de seneste mange år.

“Vi har lidt meget mod Messi de seneste mange år. Hvis Barcelona ikke havde haft ham, havde vi måske vundet mange flere titler,” lød det fra Ramos, da han udtalte sig om Messis store indflydelse på de mange kampe, han har deltaget i mellem de to hold.

Herefter kom han også ind på, at det generelt har været et stærkt Barcelona-mandskab, som Real Madrid har måtte stå ansigt til ansigt med i løbet af dette årti.

“Der var en periode, hvor vi skulle op imod det bedste Barcelona-hold i historien. Vi havde en god træner som Jose Mourinho, men det var virkelig svært for os at slå dem. Vi vandt ikke meget, og der var altid en masse tænding på opgøret forårsaget enten af os eller af dem,” lød det også fra ham.

LÆS OGSÅ: Sergiño Dest får kritik efter El Clasico

Sergio Ramos sad over i opgøret mod Barcelona i lørdags. Det er den kun tredje El Clasico, som han har siddet over i sin tid i Real Madrid.