Ralf Rangnick, der var at finde på tribunen under kampen mod Arsenal, har fredag afholdt sit første officielle pressemøde som Manchester Uniteds midlertidige manager.

LÆS OGSÅ: Ralf Rangnick om United-stjerne: Aldrig set noget lignende

Han kunne her fortælle, at han tidligere har været kontaktet af en stor Premier League-klub, der ville hive ham ind som midlertidig manager.

“Da Chelsea kontaktede mig i februar snakkede de kun om muligheden for at blive midlertidig manager i fire måneder. Her er det seks og en halv måned, og som du ved, er vi blevet enige om en to års rolle som rådgiver,” siger Rangnick til pressemødet ifølge BBC.

“Hvis en klub som Manchester United kontakter dig, er det ikke muligt at sige nej,” kommer det fra Rangnick.

Rangnick, der først blev præsenteret i mandags, har fulgt med fra sidelinjen igennem en længere periode, hvorfor han allerede har flere bud på, hvad holdet mangler.

“Det er indlysende, at holdet har talent og erfaring. Udfordringen bliver, at få mere balance ind i holdet. Selv i går blev vi nødt til at score tre mål for at vinde kampen. Vi indkasserer næsten to mål i gennemsnit, og det er for meget, afslutter manageren.”

LÆS OGSÅ: Joan Laporta giver opdatering om skadet Ansu Fati

Rangnick og United møder Crystal Palace søndag på hjemmebane i hvad der bliver hans første kamp i spidsen for De Røde Djævle.