Manchester United-træner Ralf Rangnick ønsker at styrke defensiven. I denne forbindelse skulle han have et godt øje til Brightons Tariq Lamptey.

Ralf Rangnick ønsker at hente en ‘opgradering’ til Aaron Wan-Bissaka og Diogo Dalot. Det har fået Manchester United til at udse sig Tariq Lamptey, der både kan spille i defensiven og som wing-back. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Ousmane Dembélé har endegyldigt besluttet sig om sin fremtid

Ifølge det britiske medie har Manchester United værdisat den 21-årige spiller til cirka 30 millioner pund. Det er Brighton dog ikke helt enige med dem i. De mener derimod, at prisen skal lyde tættere på 40 millioner pund.

Lamptey blev hentet til Brighton i 2020 fra Chelsea, hvor han kun nåede at have tre optrædener for førsteholdet.

Han blev hurigt en foretrukken spiller i Brighton grundet sine præstationer i sidste sæson. Han kom endda på Gareth Southgates radar, efter at have imponeret på det engelske U21-landshold.

Desværre blev han i marts rat af en skade, der forsinkede hans start på denne sæson frem til september. Siden da har Brighton-træner Graham Potter forsøgt at integrere ham blidt på førsteholdet igen.

Tottenham siges også at være store beundrere af den 21-årige Brighton-spiller. Ifølge Daily Mail har Spurs dog ikke planer om at gøre alvor af interesse, da de er fokuseret på billigere muligheder som Adama Traore fra Wolves.

I denne sæson har Ralf Rangnick skiftet mellem Wan-Bissaka og Dalot, og nu mener han tilsyneladende, at det er tid til, at de begge får lidt mere konkurrence.

Manchester United betalte 50 millioner pund for at hente Wan-Bissaka i Crystal Palace. Der er dog bekymringer om, hvorvidt han er god nok til at være den langsigtede løsning på sin position. Derudover bliver Dalot betragtet som værende defensivt sårbart.

LÆS OGSÅ: Arteta vil hente ny midtbanespiller: Har udset sig PSG-stjerne

Det er dog ikke blot en ny højreback, som Rangnick er interesseret i at hente til klubben. Han skulle også være meget ivrig efter at hente en ny midtbanespiller. En af delene kan endda blive hentet til klubben allerede i dette transfervindue.