Manchester United er allerede blevet sat i forbindelse med op til flere RB Leipzig-spillere. En af dem, som de dog endnu ikke er blevet sat i forbindelse med, men som er en stor beundrer af Premier League, er Marcel Sabitzer.

LÆS OGSÅ: Arsenal-profil vil skifte væk fra barndomsklubben: Overvejer Manchester United

Den 27-årige RB Leipzig-anfører har indrømmet, at han har en stor kærlighed til Premier League. Ligeledes har han også udtalt, at han sagtens kunne se sig selv repræsentere enten Manchester United eller Liverpool.

Det var i et interview med Kicker, at den østrigske spiller gav udtryk for, at han godt kunne se sig selv i en af de to klubber. Det kom han ind på, da han blev spurgt, om han kunne se sig selv spille for en ‘traditionel’ storklub som fx Liverpool, United, Bayern München eller Real Madrid.

“Det kan jeg sagtens forestille mig,” lød det fra Marcel Sabitzer, da han svarede det tyske medie.

Hvad der dog er mest interessant er, at han er blevet rygtet til Tottenham, men spørgsmålet er, om han mener, at det er en traditionel storklub. Dog blev det af Sport Bild for få dage siden meldt, at både Liverpool og Manchester også holder et nøje øje med ham.

LÆS OGSÅ: Manchester United forhandler med to Real Madrid-forsvarsspillere

Til sommer vil han have 12 måneder tilbage af sin kontrakt med den tyske klub. Derfor er RB Leipzig også indstillet på at sælge ham til sommer, da de ved, at de ellers ikke får penge for ham. Det forventes, at de vil sælge ham for omtrent 25 mio. pund, hvilket svarer til 218 mio. kr.