Efter sigende er Real Betis på udkig efter en erstatning til den skadede Sergio Canales. I denne forbindelse har de overvejet at hente enten Riqui Puig eller Carles Alena på en lejeaftale i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Rafinha: Sådan har Neymar ændret sig, siden han forlod Barcelona

Der har været en del rygter om, at både Puig og Alena er på vej væk fra Barcelona. Dog er det blevet understreget, at det kun er på lejeaftaler. Det er dog ingen overraskelse, at det vækker interesse hos Real Betis.

Betis forventer, at Canales er ude i mellem tre og fire måneder. Derfor har de brug for en erstatning på kort sigt. De har dog også andre navne på listen, hvis forhandlingerne med Barcelona ikke går, som de skal.

Alena tilbragte sidste halvdel af forrige sæson med Real Betis, hvorfor han kender klubben. Af denne grund kunne han sagtens være interesseret i at vende tilbage til klubben i 2020/21-sæsonen, for at få mere spilletid.

Træner Manuel Pellegrini er dog også interesseret i Riqui Puig, selvom den 21-årige fortsat er meget fast besluttet på at blive i Barcelona, hvor han ønsker at spille sig ind på holdet.

LÆS OGSÅ: Særligt én Barca-spiller kan lukrere på Sergi Robertos skade

De nylige skader i forsvaret kan dog betyde, at de to unge talenter kan få den ønskede spilletid i Barcelona. Det forudsætter dog, at Barcelona ikke går på indkøb.