Det er ikke gået nogens næse forbi, at Real Madrid har haft en dårlig start på Champions League-gruppespillet. De led et nederlag i hænderne af Shakhtar Donetsk, mens det blot blev til ét enkelt point mod Gladbach.

LÆS OGSÅ: AaB-boss om Ståle: Er han ledig?

De har derfor kun ét point efter de første to kampe i gruppespillet, og i næste uge venter den sværeste opgave, når de tager imod Inter. Real Madrid har dog modtaget nogle fornuftige nyheder, der kan hjælpe dem.

Inter har nemlig meldt ud på deres hjemmeside, at deres angrebsstjerne Romelu Lukaku pådrog sig en skade i kampen mod Shakhtar, og en scanning viser, at han har en forstrækning i venstre lår.

Italienerne har intet estimat på, hvor lang tid Romelu Lukaku skal sidde ud. Det kan dog betyde, at Lukaku sidder ude mod Real Madrid i Champions League, hvilket ville hjælpe Hovedstadsklubben gevaldigt.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland har vokseværk: Store investeringer i sigte

Hvis man tager de danske briller på, kunne man håbe, at det ville bane vejen for Christian Eriksen, men medierne peger på, at Lukaku i stedet vil blive erstattet af Andrea Pinamonti.