Real Madrid er i fuld gang med at finde en passende afløser for Karim Benzema. Længe har man troet, at det skulle være Mbappé, men sådan lyder det ikke længere.

Derimod har den spanske storklub besluttet sig for, at de vil hente den 22-årige Erling Haaland som afløser for Karim Benzema.

LÆS OGSÅ: PSG vil hente AC Milan-stjerne for milliardbeløb

Sådan lyder det fra Sky Sport Germany, der bringer historien i kølvandet på, at flere medier har meldt, at han har en særlig klausul i sin kontrakt.

Nordmanden siges nemlig at have en klausul, der i 2024 kan aktiveres af klubber udenfor England. Dette skulle have gjort Real Madrid interesserede i at hente ham til La Liga.

Det er dog ikke blot Real Madrid, der skulle have interesse i at udnytte denne option. Det samme skulle Paris Saint-Germain også være åbne for at gøre.

LÆS OGSÅ: Vil have ham til Barca: Xavi kan ‘virkelig godt lide’ Real Madrid-spiller

Desuden skulle FC Barcelona også have interesse i den målscorende nordmand, men deres økonomi tillader dem næppe at aktivere hans option i 2024.