Real Madrid er klar til at skrive under på en særlig Haaland-klausul, der kan gøre et skifte vanskeligt.

Manchester City har på det seneste været bekymret for, at Real Madrid skulle forsøge at lokke Erling Haaland til Santiago Bernabeu i sommeren 2024.

LÆS OGSÅ: Declan Rice åben for skifte til denne klub

Nu viser det sig, at de måske ikke skal være helt så bekymrede for dette. Den spanske klub har nemlig accepteret at skrive under på en ‘Anti-Haaland’-klausul i talentet Endricks aftale. Det skriver Marca.

Den spanske klub arbejder på at hente det brasilianske talent, og hans agenter ønsker at sikre, at de ikke henter Haaland året efter, hvis handlen bliver en realitet.

I og med, at Haaland har en klausul i sin kontrakt, der fra 2024 kan udløses, kan dette være en fordel for City, da det er én klub mindre, som de skal holde væk.

Pep Guardiola er rigtig glad for Haaland, og ønsker derfor ikke at miste ham til Real Madrid eller en anden storklub.

LÆS OGSÅ: Konsortium fra Saudi-Arabien og Qatar vil købe Liverpool for enormt beløb

Af samme grund har det også været på tale, at City skulle være åben for at give nordmanden en forbedret kontrakt, der gør det mere interessant for ham at blive i klubben.