I et nyligt interview med spansk medie sender Real Madrid-legenden Guti en stikpille til Barcelona

44-årige Guti, der spillede 387 kampe for Real Madrid i perioden fra 1995 til 2010, har i et nyligt interview med spanske Cadena SER sendt en stikpille til FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Pogba tilbudt til La Liga-klub

Ikke nok med, at han gjorde det klart, at han aldrig ville stå i spidsen for et Barcelona-mandskab, sagde han også, at han elsker at se den catalanske klub tabe.

“Jeg kommer aldrig til at træne Barcelona,” lød det fra Guti, da han talte med Cadena SER, hvilket han fulgtede op med:

“De står i et rod og de kan lide at være i en sådan tilstand. Jeg elsker at se Barca tabe,” sagde Real Madrid-legenden også.

Han har tidligere udtalt, at han ikke ville være imod at tage et job som træner for Barcelona en dag. Tilsyneladende er det en udtalelse, han efterfølgende har fortrudt, da meldingen nu er en helt anden.

LÆS OGSÅ: Tidligere Serie A-træner overvejes som Koeman-afløser

Guti spillede en stor del af sin karriere i Real Madrid, hvor han er blevet en legende. Igennem de mange sæsoner i den spanske klub, lavede han et stort antal oplæg, og endte med at få flere kaldenavne såsom Mr. Assist, King of Assists og Assist King.

author avatar
Nicolai Busekist