Real Madrid har været nødt til at klare sig uden deres spanske kaptajn, Sergio Ramos, i en stor del af 2021. Faktisk har han siddet ude siden 20. januar, hvorfor det efterhånden er et større antal kampe, han er gået glip af.

LÆS OGSÅ: Skyhøje lønninger: Så meget tjener de bedst betalte fodboldspillere

I de to seneste kampe, hvor Real Madrid spillede mod henholdsvis Elche og Atalanta, var den 34-årige Real Madrid-veteran igen at finde i startopstillingen for den spanske storklub.

Det har dog vist sig at være et kort comeback, som den 34-årige forsvarer har fået. Nu er han nemlig igen ude af Real Madrid-truppen, der lørdag skal spille mod Celta Vigo i La Liga.

LÆS OGSÅ: United vil hente La Liga-stjerne: Vil byde 745 mio. mindre end salgsprisen

Ifølge flere spanske medier skyldes det dog ikke en ny skad. Derimod skulle det blot handler om, at man ønsker at være forsigtig med den målfarlige forsvarsspiller. Af samme grund skulle han efter sigende også kun have deltaget i den første del af træningen fredag.