Til trods for, at han ikke længere har et synderligt godt forhold til sin nuværende klub, som følge af et forfejlet skifte i starten af sæsonen, er han forblevet professionel gennem denne sæson. Han har blandt andet formået at levere syv mål i 15 kampe i Serie A, ifølge Football Espana.

LÆS OGSÅ: Medie: Denne spiller skulle oprindeligt have afløst Suarez

Det er dog ikke noget, der ændrer på, at Mundo Deportivo skriver, at spilleren ville foretrække at forlade den italienske klub i dette transfervindue, såfremt det skulle være muligt.

Det har skabt interesse hos både FC Barcelona og Real Madrid, der begge ønsker at hente en stabil mand ind til angrebet. I Real Madrid er der tale om en spiller, der skal aflaste Karim Benzema, mens det i FC Barcelona er Lionel Messi, der skal aflastes.

I og med, at der ikke er mange penge i kassen hos Barca, er der dog en større chance for, at han ender på Santiago Bernabeu. Først og fremmest kræver dette dog, at der reelt er hold i rygterne om, at Real Madrid er interesseret i Edin Dzeko.

LÆS OGSÅ: Koeman understreger: Han skifter ikke klub

Uanset hvilket af de to hold, han ville ende med at tilslutte sig, ville han næsten kunne garantere dem mål. Derfor vil en lejeaftale resten af denne sæson potentielt også kunne være en tiltalende løsning for en af de to klubber, som ønsker hans hjælp til at hale ind på La Liga-lederne fra Atletico Madrid.

author avatar
Nicolai Busekist