I sommerens transfervindue var det første nyindkøb i Manchester United, den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek, der blev hentet i Ajax for en sum på 40 millioner pund.

LÆS OGSÅ: Transferekspert: Manchester United har været i kontakt med spansk forsvarsstjerne

Siden hans ankomst på Old Trafford har han dog haft svært ved at få spilletid, hvorfor han kun har startet inde to gange i Premier League. Det har ført til rygter om, at hollænderen kan være på vej væk fra klubben, til trods for ankomsten for blot et par måneder siden.

Vil ikke give op

Den 23-årige ønsker dog ikke at give op på sin drøm om at spille for De Røde Djævle, og er blevet lovet mere spilletid af Solskjær. Det fortæller den hollandske transferekspert Marcel van der Kraan til Transfer Talk.

Desuden fortalte han også, at både Real Madrid og Inter Milan har vist interesse i at hente den hollandske midtbanespiller.

“Jeg tror, at han ankom med større håb. Hans agent og han selv var meget stolte af, at aftalen var færdig, og alle hos Ajax troede, at de havde produceret endnu en perle.”

“Men det at være en stor stjerne i Holland garanterer dig ikke en plads på verdens største hold. Alle kritiserer ham for hans valg nu: Marco van Basten har udtalt, at han ikke forstår, at Donny er skiftet derhen.”

“Men vi er blevet forsikret af spilleren og agenten om, at Ole Gunnar Solskjær har en plan for ham. De vil have ham til at vænne sig til Premier League, og selvom han ikke får mange minutter endnu, får han det snart. Det er han blevet lovet. Af denne grund er han ikke interesseret i nogen andre muligheder i udlandet.”

“Vi ved, at Inter Milan er ivrige, og vi ved, at Real Madrid overvejer at bringe ham til Bernabeu, hvis det er en mulighed, men spilleren er ikke interesseret, og vil virkelig prøve at skabe en succesrig karriere på Old Trafford. Han er overbevist om, at hans tid vil komme, og han er glad og giver ikke en indikation bag kulisserne af, at han ikke er glad.”

“Donny føler, at han er nødt til at bevise sig selv under træning, og han er oppe imod de bedste i verden i form af Pogba og Fernandes. Han ved, at han skal op i gear.”

LÆS OGSÅ: Erling Haalands far reagerer på den rapporterede Manchester United-interesse

“Vi ved, at han kan gøre det. Han har de evne, og det scoringsforhold i sig. Så han er ret tilfreds. Lad os ikke glemme: Van de Beek traf valget om at flytte efter flere gode samtaler med Solskjær. Han vidste, hvad han gjorde.”