Real Madrid er en af de klubber, der har vist interesse for at hente Jude Bellingham til sommer, men de har en grænse for, hvad de vil betale for ham.

Det forventes, at Jude Bellingham vil blive solgt til sommer, hvor han er klar til at tage det næste skridt i sin karriere og Dortmund er åben for et salg.

Dette har naturligvis medført, at den unge englænder er havnet på radaren i en række af de største klubber i Europa.

Der har særligt været interesse fra klubber i Premier League, men det er dog ikke blot i England, at der er stor interesse for ham.

I Real Madrid er der nemlig også stor interesse for at hente ham, men den spanske klub har valgt at sætte en maksimal pris for, hvad de vil betale for ham.

Ifølge Fichajes har Los Blancos sat en grænse ved 100 mio. euro, hvilket kan betyde, at de får svært ved at være med i kampen om ham.

Flere andre klubber siges nemlig at være åbne for at betale en højere pris for ham, hvilket gør sig gældende for både Manchester City og Liverpool.

Tidligere har der været meldinger om, at prisen for Bellingham kan ende med at lyde på helt op mod 150 mio. euro.