Real Madrid har for nylig meddelt, at Sergio Ramos forlader klubben denne sommer. Han har endnu ikke fundet en ny klub, men har muligheden for at foretage et skifte på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: AC Milan vil hente Barca-forsvarer i byttehandel

Det er ikke sikkert, at Ramos er den eneste forsvarer, de kommer til at sige farvel til denne sommer. Den mangeårige Los Blancos-forsvarer Raphael Varane bliver nemlig også fortsat kædet sammen med et skifte væk fra Bernabeu.

Ifølge spanske AS har Carlo Ancelotti intentioner om at hente mindst én ny centerback denne sommer. I denne forbindelse skulle han have et godt øje til Pau Torres, som de spanske giganter anser som værende et ideelt køb i det nuværende marked.

Den 24-årige forsvarer, der i øjeblikket er en del af det spanske landshold ved EM, spillede en fremragende sæson for Villarreal under 2020/21-sæsonen. Her spillede han 44 kampe for Europa League-mestrene på tværs af alle turneringer.

Real Madrid er dog ikke den eneste klub, der er sat i forbindelse med den spanske klub. Manchester United har nemlig også været kædet sammen med Torres, der menes at have en frikøbsklausul på 50 millioner pund.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne hyldes: En af de bedste spillere gennem tiden

Siden sin debut for Villarreal i 2017, har Torres spillet 87 kampe for den spanske klub.