Det kan ikke betvivles, at han er både en legende og veteran i Real Madrid, men meget tyder på, at det snart er slut. I løbet af de seneste to sæsoner har brasilianske Marcelo nemlig mistet sin plads til Ferland Mendy, hvorfor han i lang tid har lignet en mand, der er færdig i Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Dortmund melder ud om Haaland: “Ikke mange hold, han ønsker at spille for”

Og nu skriver mediet France Football, at den 32-årige brasilianer kan være på vej til Florida, for at fortsætte sin karriere i Major League Soccer.

Det franske fodboldmedie skriver, at David Beckham ønsker at hente sin tidligere holdkammerat til Inter Miami. Marcelo og Beckham spillede sammen i et halvt år i Real Madrid, inden englænderen i 2007 besluttede at skifte Real Madrid ud med LA Galaxy.

Marcelos nuværende kontrakt med Real Madrid udløber først i 2022, men den brasilianske forsvarer har i denne sæson kun fået lov til at starte inde i syv kampe i La Liga. Derfor kunne det meget vel være allerede til sommer, at han sætter kursen mod en ny klub.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

I januar blev hen rygtet til Monaco, men nu ser det ud til, at han faktisk helt kommer til at forlade europæisk fodbold efter mere end 14 år i Real Madrid. I sin tid i Real Madrid har Marcelo blandt andet vundet fem La Liga-trofæer og fire Champions League-trofæer.