Real Madrid er begyndt at undersøge mulighederne for at hente en afløser for Dani Carvajal. Det har fået dem til at kigge i retning af Manchester City.

30-årige Carvajal er en vital spiller for Real Madrid, men klubbens sportslige ledelse ved, at han nærmer sig sin karrieres efterår. Derfor har de igangsat jagten efter en passende afløser.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer 24-årig ivorianer som Busquets-afløser

Det har fået dem til at kigge i retning af Manchester City, hvor den 28-årige João Cancelo løber rundt. Den spanske klub ser ham nemlig som en ideel afløser.

Det skriver El Nacional.

Det bliver dog ikke nemt at hente Cancelo, hvis målet er at hente ham næste år. Han er nemlig en vital del af truppen i Manchester City, og Guardiola slipper ham derfor næppe.

Desuden skal den spanske storklub forvente at smide en stor sum penge på bordet, hvis en handel skal blive en realitet.

LÆS OGSÅ: Barca kan spare enorm sum, hvis klubveteraner forlader klubben

Ifølge Transfermarkt har Cancelo en markedsværdi på 65 millioner euro, hvilket svarer til 483 millioner danske kroner. En salgspris bliver derfor næppe mindre end dette.