Manchester United-legenden Rio Ferdinand, der er fast deltager i BT Sports ekspertpanel, storroste Donny van de Beek efter hans præstation mod Istanbul Basaksehir i Champions League.

LÆS OGSÅ: Fernandes: Derfor lod jeg Rashford sparke straffespark

Her lagde Rio Ferdinand ikke skjul på, at han mener, at han har bevist, hvorfor han er blevet hentet til klubben. Samtidig snakkede han også om, at der var mange, der havde ventet på at se ham spille en hel kamp:

“Vi har alle ventet på at se ham spille en hel kamp, og i dag retfærdiggjorde han hvorfor han blev hentet til klubben,” sagde Rio Ferdinand.

Hertil kom han også ind på, at det især var Donny van de Beeks hurtige afleveringer og simple spil, som han fandt imponerende:

“Han er intelligent og så er han en af de få spillere på holdet, der er glad for at spille med førstegangsafleveringer på en simpel måde,” fortalte han.

Desuden sagde Rio Ferdinand også, at den portugisiske stjerne Bruno Fernandes nød godt af Donny van de Beeks tilstedeværelse i kampen:

LÆS OGSÅ: Premier League-klubber kæmper om Villarreal-forsvarer

“Han vil ofre sine gode afleveringer, for at andre kan spille bedre, og generelt gør hans spil de andre bedre. En af de spillere, der nyder fordel af ham, er Bruno Fernandes,” rundede han af.