De Røde Djævle kom hurtigt bagud, da de spillede mod West Bromwich på The Hawthorns. Faktisk skulle der ikke mere end et par minutter til, før hjemmeholdets Mbaye Diagne kunne sende bolden i nettet på et indlæg.

LÆS OGSÅ: Dembélé åbner op: Sådan er det at spille sammen med Messi

Herefter skulle Manchester United bruge en god mængde tid, før de fik udlignet. Først omkring halvleg lykkedes det Bruno Fernandes at score et fantastisk mål med flugter. Dermed fik han også udlignet stillingen, hvilket sikrede, at De Røde Djævle kunne gå til pause med 1-1.

Til trods for, at de gik på banen til anden halvleg med alle muligheder for at sikre sig tre point, lykkedes det aldrig for Ole Gunnar Solskjærs tropper at slå igennem, så de kunne sikre sig en sejr. Derfor var de nødt til at nøjes med at tage et enkelt point med hjem fra The Hawthorns.

Manchester United-målmand David de Gea har mødt stor kritik for sine præstationer på det seneste, men Rio Ferdinand tog sig tid til at give ros til den spanske målmand efter søndages opgør mod West Bromwich. Det brugte han sin private Twitter-profil til at gøre.

Manchester Uniteds næste fokus bliver nu deres kommende opgør i Europa League, hvor de skal spille mod Real Sociedad. De to hold brager sammen torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Medie: Man United vil hente La Liga-forsvarer som Dayot Upamecano-alternativ

I og med, at de måtte nøjes med et enkelt point mod West Bromwich, er de nu at finde på en andenplads i Premier League, hvor de har syv point op til Manchester City på førstepladsen.