Manchester United-legenden Rio Ferdinand sår tvivl om, hvorvidt Manchester United kan fortsætte med at bruge Victor Lindelof som Harry Maguires midtstoppermakker.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Man kan argumentere for, at han har haft en godkendt sæson i Manchester United, selvom man dog mest af alt vil huske hans fejl, som ledte til, at han blev kritiseret af mange af klubbens fans.

Det er dog heller ikke nogen hemmelighed, at Ole Gunnar Solskjær ønsker at hente en ny midtstopper til klubben, som med tiden skal blive Harry Maguires makker i hjertet af forsvaret. Her nævner man blandt andet Raphael Varane, Pau Torres og Jules Kounde som nogle, der skulle stå på Solskjærs ønskeliste.

Og spørger man Rio Ferdinand, så ville Solskjær gøre klogt i at hente en ny midtstopper til klubben, hvilket han fortæller til BBC.

“Premier League er meget hurtig og fysisk. Victor passer bedre ind i landsholdet, da han hellere vil læse spillet og skærme af.”

“Når han spiller i Sverige-trøjen, så virker han til at være en helt anden spiller, end den man ser i United-trøjen.”

LÆS OGSÅ: Barcelona udser sig Premier League-profil som alternativ til Wijnaldum

“Maguire er blevet hentet for store penge, så han kommer til at spille. Men komplimenterer Lindelof ham nok til, at United kan være med helt i toppen? Jeg er personligt meget skeptisk.”