Der har været stor tvivl om, hvad fremtiden kommer til at byde på for Riqui Puig. Nu lyder det, at den unge midtbanespiller har truffet en beslutning.

På det seneste har der været en del tvivl om, hvorvidt Riqui Puig vil være at finde i FC Barcelona, når der bliver taget hul på 2022/23-sæsonen.

– LÆS OGSÅ: Afsløret: Dette har Manchester United budt på Frenkie de Jong

Han har ikke fået meget spilletid under Xavi i denne sæson, ligesom han heller ikke har fået den store mængde spilletid under de forrige trænere i den catalanske klub.

Hidtil har han valgt at blive i klubben og kæmpe for sin plads, men ifølge Fichajes har han angiveligt besluttet sig for, at han nu vil prøve lykken i en anden klub.

Det spanske medie skriver, at Riqui Puig har besluttet sig for, at han vil skifte til Benfica. Den portugisiske klub skulle være interesseret i at hente ham, og der har allerede været forhandlinger.

Barcelona har ingen planer om at holde på Puig, da han netop ingen spilletid får under Xavi. Derfor giver det ikke mening at holde på den unge midtbanespiller.

– LÆS OGSÅ: Nærmer sig aftale: Han skal afløse Mauricio Pochettino

Det vides dog endnu ikke, om Benfica er interesseret i at hente ham på en lejekontrakt, eller om de har interesse i at købe ham permanent. Meget tyder dog på, at de primært er interesseret i et lejeophold.

author avatar
Nicolai Busekist