Robert Lewandowski har flere gange stået over for Lionel Messi. Han ved derfor godt, hvilken spiller han er. Han har hyldet den argentinske stjerne, og har sagt, at der kan gå et århundrede, før vi se en spiller af hans kaliber igen.

LÆS OGSÅ: Transfer-sagaen: Messi er tætte med flere Paris Saint-Germain-spillere

Lewandoski var også med i kampen, hvor han scorede ét, da Bayern München slog Barcelona med 8-2 i Champions League i august. Det var blandt andet udfaldet af denne kamp, der resulterede i, at Messi ville forlade den catalanske klub.

Messi fik dog ikke oplyst sit ønske om at forlade klubben. Derimod endte han med at blive i FC Barcelona, om end der igen er sparket gang i rygterne om hans fremtid.

Efter denne sæson står Messi til at blive en fri transfer, hvorfor flere af de største klubber i Europa sandsynligvis står klar med et tilbud. Lewandowski mener, at Messi er så stort et talent, at der kan gå 100 år, før vi ser en spiller af hans kaliber igen.

“Han er en dygtig spiller, en af de bedste i fodboldens historie,” udtalte Lewandowski ifølge GOAL.

“Jeg ved, at forventningerne til ham er enorme, og hvad han allerede har opnået som fodboldspiller er noget, som ingen måske vil opnå igen.”

LÆS OGSÅ: Barcelona-legende svines: Han behandlede mig som lort

“Måske skal vi vente 100 år, før nogen som ham bliver født igen. Hvad han allerede har opnået, han er og bliver en af de bedste i hele historien,” sagde han.