Robert Lewandowski blev hentet til FC Barcelona sidste år, og den polske angriber forventer at være i klubben i ‘mange år’.
Sidste år blev Robert Lewandowski hentet fra Bayern München til FC Barcelona, og siden da har han spillet en stor rolle for den catalanske klub.
Den polske angriber har bidraget med 25 mål og 6 oplæg i 34 kampe, siden han blev hentet til klubben, og har spillet en stor rolle i, at Barcelona befinder sig på førstepladsen i La Liga.
Derfor er der naturligvis også frygt for, at hans niveau skulle falde, men spørger man den 34-årige angriber selv, så forventer han ikke, at det sker i nærmeste fremtid.
“Jeg tænker ikke på, hvor mange år jeg vil være i Barca. Jeg tror stadig, jeg kan spille nogle år mere på højt niveau, men jeg ved ikke hvor mange. Jeg er sikker på, at det ikke bliver en eller to. Det bliver mere,” sagde han til Barca Magazine.
“Jeg håber, jeg kan blive her i mange år. Nu forstår jeg meningen med Mes que un Club.”