De dårlige nyheder vælter ned over stadionbyggeriet i Aarhus. først blev det meldt ud, at byggeriet er forsinket til slutning af 2026.

Derefter kom det frem, at projektet ender med at blive over 248 millioner kroner dyrere end forventet. Senest har Aarhus Kommune valgt den advokat som skal stå i spidsen for undersøgelsen af skandalesagen.

Og det er ikke hvem som helst der skal undersøge projektet. Det er nemlig den anderkendte advokat Jens Lund Mosbek, som er partner i advokatfirmaet Kroman Reumert.

Der er afsat 640.000 kroner til undersøgelsen, som skal granske forløbet om stadionbyggeriet.

Rådmand er tilfreds

Det er Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, som har sat gang i undersøgelsen af forløbet omkring byggeriet af Aarhus Stadion.

“Vi har brug for en grundig undersøgelse, som kan sikre, vi får et indblik i, hvor det er gået galt. Vi skal lære af denne sag, så vi kan undgå lignende tilfælde i fremtiden. Det er helt afgørende, at vi får genopbygget tilliden fra både borgere og byrådsmedlemmer,” siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse i følge Aarhus Stiftstidende.

Rabih Azad-Ahmad forklarer videre, at han forventer undersøgelsen kan være med til at klarhed over, hvad galt i forløbet og, hvordan kommunen kan bruge erfaringerne til fremtidige projekter. Han understreger, at det ikke kun handler om økonomi, men også at styrke demokratiske processer.

author avatar
Marcus Dam