I lang tid har der været stor tvivl om, hvad Romelu Lukakus fremtid kommer til at byde på.
Der har været et utal af rygter om, at den belgiske angriber har et ønske om at forlade Chelsea, selvom han blev hentet til Stamford Bridge for blot et år siden.
– LÆS OGSÅ: Disse 4 spillere kan forlade Manchester City
Han har nemlig slet ikke fået den succes, han håbede på at få i den engelske klub. Derfor mener han, at det bedste vil være at finde sig en ny klub.
Ifølge Sky Sports har Romelu Lukaku indstillet sig på, at han vil retur til Inter. Det kræver dog, at Chelsea og Inter kan nå til enighed om en aftale denne sommer.
Det kan dog vise sig at blive svært. Ifølge Sky Sports har den italienske klub nemlig ikke råd til at købe Lukaku fri af hans kontrakt med Chelsea.
Hvis det skal blive en realitet, at han skal vende retur til Inter til sommer, er der derfor næppe nogen anden løsning, end at blive udlejet til Serie A-klubben.
Det er derfor op til ledelsen i Chelsea at træffe en beslutning om, hvorvidt de er villige til at udleje Romelu Lukaku i den kommende sæson.
– LÆS OGSÅ: Officielt: Sæsonens bedste Barcelona-spiller kåret
Hvad der kan ende med at sætte en stopper for dette er, at de bliver nødt til at finde en afløser for Lukaku, hvis han sendes til en ny klub.