Ronald Koeman har ikke lagt skjul på, at han er stor tilhænger af Barcelona-talentet, Pedri. Han har da også været blandt de få lyspunkter i Barcelona i denne sæson, hvorfor han også spiller fast for Barcelonas førstehold.
LÆS OGSÅ: Til denne kamp forventes skadet Barca-profil tilbage
Den 18-årige kom til Barcelona fra Las Palmas, og han anses som værende ét af de største talenter i Spanien.
Nyheder, der omhandler Barcelona, har i de seneste måneder været præget af negativitet, da de sportslige resultater har haltet. Det har dog ændret sig siden, at man har fået fokus på Pedri, som mange mener kan være et spinkelt håb for Barcelona.
Ronald Koeman har givet ham nogle råd, så han er klar over, hvordan han bedst muligt kan fortsætte udviklingen. Han lægger nemlig vægt på, at han ikke skal stille sig tilfreds med, som han allerede har opnået, men derimod, hvad han kan opnå.
“Det, jeg har set fra ham, er et godt eksempel på, hvordan man skal håndtere at være så god i hans alder. Som træner, så giver jeg ham muligheder og råd, der kan hjælpe med udviklingen. Han skal ikke tænke på, hvad han har nu, men hvad han kan opnå, hvis han fortsætter arbejdet. Han skal bare fortsætte med at arbejde,” kom det fra Koeman ifølge Marca.
LÆS OGSÅ: Busquets kan tangere Barca-legendes antal kampe
Han, sammen med Ansu Fati, er to spillere, som har taget fodboldscenen med storm. De betragtes begge som to af de største talenter i Europa.