Barcelonas sæson har været en rutsjebane af op- og nedture. Det har dog være flere tilfælde af sidst- end førstnævnte. Det dog tidligt at drage konklusioner, når det kommer til Ronald Koemans evner.

LÆS OGSÅ: Tidligere FC Barcelona-træner var klar til smide Messi på porten

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der altid sættes enormt store krav, når en ny træner ansættes i en klub som FC Barcelona. Han kommer samtidig til klubben i en tid, hvor spillere bliver sendt afsted, et drama med Lionel Messi samt en coronapandemi, der stadig hærger.

Der er derfor mange, der havde regnet med, at starten ville være ustabil.

Det bliver på hans præmisser

Ronald Koeman, ligesom alle trænere inden ham, lover, at han vil bygge holdet op om Barcelonas DNA. Det betyder, at han vil spille på en bestemt måde.

I manges øjne, er han ikke lykkes med dette endnu, men én ting er sikkert. Hvis han lykkes med det, bliver det på hans egne præmisser.

Barcelona har i lang tid spillet 4-3-3-formationen, men efter Ronald Koeman er kommet til klubben, er man gået mere over i en 4-2-3-1. Han er nemlig overbevist om, at dette vil få det bedste frem i holdet.

LÆS OGSÅ: Barcelonas transfer-katastrofer: Har de spildt €1 milliard?

Barcelonas resultater har dog været blandet, hvorfor det er svært at bevise.

Der kan ligelegedes argumenteres for begge formation. Du har på den ene side, at det er forfriskende, at han eksperimenterer, for at få det bedste frem i holdet. Og på den anden side har man 4-2-3-1-formationen, der giver holdet et afbalanceret system såvel i offensiven som defensiven.

Barcelonas generationsskifte

Snakken på Camp Nou går ofte på, at La Masia er klubbens byggesten. Akademiet er dog til dels blevet holdt udenfor, hvor mange mener, at der ikke er nok kvalitet at komme efter.

Det kan også skyldes, at de tidligere trænere ikke har stolet på spillerne – indtil nu. Koeman ønsker at satse på de unge spillere, så de kan blomstre og udvikle sig mest muligt.

Han tildeler store roller til unge spillere, herunder Ansu Fati, Pedri, og selv Trincao har været én af disse. Det er dog vigtigt at notere, at man aldrig var i tvivl om, at Ansu Fati ville være blandt de spillere, da han gang på gang har bevist, at alder blot er et tal.

Koeman er ligeledes manden, der startede det skifte, da han valgte at skille sig af med flere af de ældre spillere i truppen. De var ikke en del af hans langsigtede plan.

Koeman ønsker intensitet

Noget, som Koeman går meget op i, er Barcelonas træninger. Det er noget, som har manglet siden Luis Enriques dage i Barcelona. Mange mener, at holdet er blevet langsomt og sløvt.

Koeman er dog én af dem, som aldrig vil tolerere, at man døser den. Siden hans tiltræden har Barcelona skruet op for tempoet i deres træningspas, og det har båret frugt på banen.

De kan løbe og presse mere. Ikke nødvendigvis fordi, at man skal løbe mere, men derimod løbe smart. Det er dog en start, og det er i den grad en forbedring fra sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Koeman uenig med Setién: Han er ikke svær at styre

Han ligner derfor træneren, der kan bringe deres mentalitet tilbage på rette spor. Han er dog ligeledes en mand under pres. Der er flere kandidater, der ønsker at skifte ud på trænersædet, hvis de vinder valget.

Han står derfor overfor en umådelig opgave, hvor resultaterne skal være i hus, hvis han ønsker at fortsætte som træner for FC Barcelona.

Deres næste opgave bliver Champions League-opgøret mod Dynamo Kiev.