Ronaldinho er i sandhed en legende i Barcelona, som han nåede at spille 198 kampe og score 91 mål for. I en del af sin tid i klubben var Ronaldinho holdkammerater med Lionel Messi, som han altid har talt godt om. Han har nemlig aldrig lagt skjul på, at han mener, at argentineren er verdens bedste fodboldspiller.

LÆS OGSÅ: Messi er tilbage i Barcelona

Derfor er han også én af mange Barcelona-fans, der håber, at den 34-årige argentiner forlænger sin kontrakt med Camp Nou-klubben.

Indtil videre har Lionel Messi ikke forlænget sin kontrakt med Barcelona. Da hans kontrakt udløb for næsten en måned siden, er han derfor ledig på markedet i øjeblikket.

Den catalanske klub arbejder hårdt på at finde en løsning på de økonomiske problemer, så de kan tilbyde en forlængelse til Messi. Det er dog endnu ikke lykkedes. Ronaldinho håber dog på, at Blaugrana snart finder en løsning på situationen.

“Messi skal blive i Barca. Når han stopper karriere, som forhåbentligt er om lang tid, så skal Barca pensionere nummer 10 og ingen må nogensinde spille i den igen,” siger Ronaldinho til TuttoMercato.

Da Lionel Messi for alvor fik hul på sin karriere i Barcelona, spillede han kortvarigt sammen med Ronaldinho. Ikke nok med det, så var det også brasilianeren, der lagde op til Messis første mål for Barcelona.

LÆS OGSÅ: Agüero vil forlænge sin karriere: Gennemgår særlig behandling

Nu må tiden vise, om Ronaldinho får opfyldt sit ønske om, at Messi skriver under på en forlængelse med Barcelona – eller om de må pensionere nr. 10 tidligere end forventet.