Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Cristiano Ronaldo har scoret et stort antal mål i sin karriere.

LÆS OGSÅ: Topklub dropper Mbappé: Haaland er mere realistisk

Han mener dog selv, at det bedste mål, han har scoret, var det sakseparksmål, han scorede for Real Madrid mod sin nuværende klub Juventus i Champions League-kvartfinalen i 2017/18-sæsonen. Dengang lykkedes det også for Los Blancos at gå hele vejen og vinde turneringen.

I et interview med Piers Morgan på ITV bliver den verdenskendte stjerne spurgt ind til, hvorvidt det føltes bedre at score, hvad han selv vurderer som han bedste mål, end at have sex med sin nuværende kæreste.

“Nej, nej. Det er ikke bedre end med Geo (Georgina Rodríguez, red), nej,” lød det fra en grinende Ronaldo ifølge Goal.com.

Hvorvidt Cristiano Ronaldo følte sig presset til at give netop dette svar, kunne dog godt tænkes, da han havde sin kæreste med i studiet. Hvorvidt det er tilfældet, må dog stå ubesvaret hen.

LÆS OGSÅ: Agent til Liverpool-stjerne mødes med spanske storklubber

Der er dog en god chance for, at han ville have endt med at skulle høre på en del brok fra sin kæreste efter interviewet, hvis han havde svaret anderledes, end han gjorde.