Wayne Rooney skiftede i 2004 til Manchester United fra Everton. Her endte han med at blive en sand klublegende, som stadig er respekteret af klubbens fans i dag.

LÆS OGSÅ: Manchester City vil forlænge med offensivspiller

Faktisk kunne tingene dog have set helt anderledes ud, hvis det stod til Everton. Faktisk ville The Toffees nemlig hellere sælge den engelske angriber til en helt anden Premier League-klub. Det har Wayne Rooney selv afsløret.

“Everton manglede virkelig penge dengang, og de forsøgte at få mig til at skifte til Chelsea, da de tilbød flest penge for mig,” fortalte Wayne Rooney.

Da Manchester United tilbød sig som ny destination for Wayne Rooney, var han dog ikke et sekund i tvivl om, hvor han skulle skifte hen.

“Da jeg vidste, at de var interesseret, så var jeg opsat på at skifte til dem. Jeg ønskede at arbejde med Sir Alex Ferguson og spille sammen med Giggs, Scholes, Ferdinand og Keane,” fortalte han videre.

LÆS OGSÅ: Stjerne hinter skifte til Manchester United

Det viste sig da også, at det var det rette valg for ham at skifte til Manchester United. Han fik nemlig stor succes i klubben, hvor han også endte med at spille helt frem til 2017.

author avatar
Nicolai Busekist