Den brasilianske Neymar forlod FC Barcelona til fordel for Paris Saint-Germain i 2017. Det var et skifte, der tog hele fodboldverdenen med storm, men lige siden sit skifte til den franske klub har han været sat i forbindelse med et returskifte til den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Zabaleta: Dette er den bedste klub for Messi

Præsidentkandidat Emili Rousaud har nu hævdet, at han har været i kontakt med Neymars folk om et potentielt comeback. Det skriver spanske AS, der også skriver, at Rousaud har hævdet, at den 28-årige Neymar ønsker at vende tilbage til klubben.

Desuden tilføjede Rousaud også, at Neymars seneste udtalelser om, at han har et stort ønske om at få lov til at spille sammen med Messi igen, er blevet tolket forkert af mange. Det har nemlig ikke handlet om, at argentineren kunne tilslutte sig PSG, men derimod om, at Neymar vil genforenes med Messi i Barcelona.

“Vi har været i kontakt med Neymars folk, og hans udtalelser er af mange blevet fortolket som om, at han vil have Messi til at tilslutte sig ham i Paris. Hvad Neymar mente var, at han ønsker at vende tilbage til Barcelona, som han også sagde i sommeren 2019,” sagde Rousaud ifølge AS.

LÆS OGSÅ: PSG og Barcelona udviser interesse for italiensk midtbanespiller

Han gør det dog klart, at FC Barcelona ikke har råd til at betale Neymars transferfum på pågældende tidspunkt, hvorfor det først kan blive aktuelt, når hans kontrakt med PSG er udløbet.