Ifølge Liverpools tidligere akademispiller Alexander Kačaniklić, blev han solgt til Fulham ved en fejl, da Roy Hodgson var manager i klubben. 

I 2010 skiftede Alexander Kačaniklić fra Liverpool til Fulham. I dag er den svenske kantspiller 27 år og spiller i Hammarby, men fortæller nu, at dengang han blev solgt af Liverpools daværende træner Roy Hodgson, var det i virkeligheden en misforståelse. 

”Det var lidt vanskeligt for Liverpool at skifte mig ud, men da jeg kom til Fulham – og før jeg havde skrevet under – havde jeg en samtale med Roy Hodgson på telefon, hvor han fandt ud af, at han havde solgt den forkerte Alex,” fortæller Kačaniklić til fotbolskanalen. 

Det fremgår dog ikke, hvilken anden Alex der var tale om. Kačaniklić og Lauri Dalla Valle blev solgt i bytte for Fulhams Paul Konchesky.

”I hans hoved mente han, at han havde byttet en anden Alex for Konchesky. Der var det for sent, men det var lidt morsomt. Da det gik op for ham, sagde han, at jeg var velkommen tilbage i Liverpool, men jeg måtte beslutte, hvad jeg ville. Men jeg havde allerede indstillet mig på at skulle til Fulham og glædede mig,” siger svenskeren, der var i Liverpool både under Rafael Benitez og siden hen Roy Hodgson – men hele tiden som ungdomsspiller, hvor han dog ofte trænede med seniorholdet. 

”Det var en stor forandring, da Hodgson kom til klubben. Benitez havde gjort klubben til sin egen sammen med alle, der arbejdede der. Da han gik, tog han alle sine folk med sig. Det hele blev lidt turbulent. Hodgson kiggede ikke så meget mod de unge spillere. Han vil have hurtige resultater. Han vil have Paul ( Konchesky) fra Fulham.”

Alexander Kačaniklić var på udlån til Watford, Burnley og FC København, mens han var tilknyttet Fulham. I 2016 skiftede han til Nantes uden den store succes. I januar måned vendte ham til svensk fodbold.