Manchester Uniteds præstationer har været under hård kritik i denne sæson, og efter søndagens 2-0-nederlag til Arsenal var klubbens tidligere anfører, Roy Keane, ikke tilbageholdende med at pege på én spiller

I sin rolle som ekspert på Sky Sports leverede Keane en sønderlemmende kritik af stjernens indsats i opgøret, hvor han langede ud efter angriberens generelle spil og beslutningstagning.

Keane lagde ikke fingrene imellem, da han blev spurgt om Marcus Rashfords præstation mod Arsenal:

“Hans generelle spil som fodboldspiller er chokerende. Han tager ikke ansvar, og han arbejder ikke hårdt nok. Se bare hans mangel på overlap og bevægelse. Det er skuffende at se en spiller med hans talent præstere sådan,” udtalte Keane til Sky Sports ifølge Daily Mail.

Den tidligere midtbanestjerne kritiserede også Rashford for at virke uengageret og for ofte at vælge de forkerte løsninger på banen.

United i krise
Søndagens nederlag til Arsenal markerede endnu et lavpunkt i en sæson, hvor Manchester United kæmper for at finde stabilitet.

Holdet ligger langt fra de eftertragtede Champions Leauge-placeringer, og kritikken mod flere af holdets profiler har været sønderlæmmende.

Rashford, som også i sidste sæson var meget udskældt, har heller ikke i igangværende sæson endnu ikke fundet formen. Det har ført til store frustrationer hos både fans og eksperter.

Muligheden for genrejsning
Manchester United og Rashford får dog hurtigt muligheden for at rette op på tingene.

Allerede i næste kamp mod Brighton på Old Trafford skal holdet forsøge at rejse sig og vise, at de stadig har, hvad der skal til for at kæmpe med om de øverste placeringer.

Rashford har en stor rolle at spille, og en god præstation kan være begyndelsen på en tiltrængt genrejsning for både ham og holdet.

author avatar
Marcus Dam