Manchester City-træner Pep Guardiola har afsløret, at han ikke har planer om at skille sig af med midtbanespiller Ilkay Gündogan denne sommer.

På det seneste har der dog været tvivl om den 31-årige midtbanespillers fremtid. Flere medier har tilmed skrevet, at han af Manchester City er blevet bedt om at se sig om efter en ny klub.

LÆS OGSÅ: Napoli vil have denne spiller i bytte for Koulibaly

Dette har resulteret i, at den tyske stjerne er blevet kædet sammen med flere klubber. Blandt andet har der været rygter om, at Arsenal skulle holde øje med ham. Ligeledes er han også blevet sat i forbindelse med Barcelona.

Står det til Guardiola, så håber han ikke på, at Ilkay Gündogan har planer om at forlade den engelske klub denne sommer. Derimod slår han fast, at der ikke er nogen, der vil have ham til at forlade klubben. Det skriver Sportsmole.

“Hvis du spørger mig personligt, vil jeg have ham her næste sæson. Der er ingen, der mener, han ikke kan være her,” sagde Guardiola fredag på et pressemøde.

“Hvis han vil væk, er vi som klub ikke blevet informeret. Alle de Twitter-konti, der siger, at han er på vej væk… Det ved jeg ikke. Måske ved I mere end mig.”

LÆS OGSÅ: Endnu en PL-klub melder sig ind i kampen om Alexander Isak

Gündogan var det første indkøb, der blev lavet af Guardiola, da han blev hentet ind som træner i sommeren 2016. Tyskerens nuværende kontrakt med klubben løber frem til næste sommer.