I løbet af de seneste måneder har der været en del spekulationer om, hvorvidt Manchester United potentielt kan tage afsked med Anthony Martial denne sommer.

LÆS OGSÅ: ‘Here we go’: Messi skifter til PSG

Den franske angriber har nemlig været rygtet væk fra klubben i et stykke tid. Særligt i løbet af de seneste uger, har der været spekulationer om et skifte, da han er blevet kædet sammen med Inter Milan.

Meget tyder nemlig på, at Inter sælger Romelu Lukaku til Chelsea, hvorfor de leder efter en afløser. Det er i denne forbindelse, at den italienske klub angiveligt skulle have et godt øje til franske Anthony Martial.

Til trods for, at han fik begrænset med spilletid i sidste sæson, ser det ikke ud til, at han er på vej væk fra De Røde Djævle. Ifølge både BBC og The Telegraph er Martial nemlig fortsat en del af Ole Gunnar Solskjærs planer for den kommende sæson.

Hertil er det værd at påpege, at den finansielle situation i Inter ikke just er fremragende. Selvom de angiveligt nærmer sig et salg af Romelu Lukaku, der vil indkassere tæt på 100 millioner pund, har de alligevel ikke råd til at foretage en større signing.

Martial var måtte tilbringe de sidste to måneder af den forrige sæson på sidelinjen. Han blev nemlig hårdt ramt af en knæskade, der forårsagede, at han ikke kunne spille.

Han er fortsat ikke helt på toppen, da han først er vendt tilbage til træning med resten af truppen i sidste uge. Desuden spillede han også kun første halvleg af opgøret mod Everton i weekenden.

LÆS OGSÅ: Ligue 1-klub byder på Liverpool-spiller

Dette laver tilsyneladende ikke om på, at Ole Gunnar Solskjær fortsat betragter ham som en brugbar del af truppen forud for den kommende sæson.