Både forrige og den forgangne sommer var der et transsferrygte, der blev ved med at dukke op.

For den nu 26-årige Barcelona-spiller Frenkie de Jong blev igen og igen rygtet til en anden storklub længere mod nord, nemlig Manchester United.

Uanset om man troede på rygterne eller ej, var der i hvert fald bred enighed om, at den hollandske midtbanespillers fremtid i Barcelona var særdeles usikker.

Klip så til nu, mere end halvvejs igennem oktober, og så kan man vist roligt sige, at tingene har ændret sig.

Tirsdag skrev mediet SportBible nemlig, at FC Barcelona gerne vil beholde de Jong i det catalanske. Faktisk er de så ivrige efter at holde på hollænderen, at de allerede skulle have diskuteret en kontraktforlængelse med hollænderens bagland.

Stadig ikke overbevist om, at Barcelona vil beholde ham? Rygterne vil vide, at Barcelona er klar til at tilbyde de Jong en kontrakt, der “praktisk talt vil gælde for livet”.

Vil kræve lønnedgang

De Jong er eftersigende glad for sin tilværelse i Barcelona, men spørgsmålet er, om han vil sige ja til kravene i den nye kontrakt.

Hollænderen vil nemlig skulle acceptere en lønnedgang i de kommende to år.

Derudover har de Jong eftersigende ikke selv travlt med at binde sig til fremtiden med sin underskrift på en ny kontrakt.

Hvad fremtiden bringer for den hollandske midtbane, vil tiden vise. Sikkert er det dog, at han kom til Barcelona fra Ajax for lidt over fire år siden og har spillet 190 kampe for den spanske traditionsklub.

Det er desuden blevet til 16 mål i den catalanske uniform.