Ronald Koeman var rasende lørdag aften, da han måtte se sit mandskab tabte El Clasico. Han mener nemlig, at de blev snydt for et straffespark, som end ikke blev gennemgået af VAR. Det fik ham til efterfølgende at spørge, hvorfor der overhovedet er VAR i spansk fodbold.

LÆS OGSÅ: Eric Garcia-skifte kan gå i vasken: Laporta har måtte give dårligt nyt

Nu har Mundo Deportivo fundet frem til, hvor mange gange, han har klaget over VAR. Intet mindre end 19 gange har han brokket sig. I 17 tilfælde har der været tale om ligakampe, men også i en pokalkamp og i Super Cup-finalen brokkede han sig. Dog har det ikke altid været på vegne af Barca, at han har brokket sig.

Bl.a. gav han i runde tre udtryk for, at Betis blev snydt for et straffespark mod Real Madrid, hvor Benzema også scorede på en offside. Efter kampen brokkede Koeman sig over, at VAR ikke blev brugt. Dertil brokkede han sig også, da Ral Madrid besøgte Eibar, hvor Sergio Ramos brugte hånden i feltet.

I runde 15 fik Real Madrid besøg af Granada, hvor Casemiro begik to straffespark, som ikke blev dømt. Efter denne kamp brokkede den hollandske træner sig, hvilket han også gjorde, da Real Madrid vandt over Valladolid. Her mente han nemlig, at der var offside på Real Madrids mål.

I de tre foregående kampe før Barca mødte Real Madrid brokkede han sig også over VAR, selvom Barca vandt alle tre kampe. Bl.a. blev Huesca idømt et straffespark, som han ikke skulle være dømt, mens Dembélé fik et mål annulleret mod Real Madrid. Dertil skulle der også have været tildelt et rødt kort til Alcaraz fra Valldolid, for at give Griezmann en albue i hovedet, mener Koeman.

LÆS OGSÅ: Sandheden bag Pjanic/Arthur-bytte: Tallene er kommet på bordet

Listen er allerede lang, men der er fortsat otte spillerunder af La Liga og en pokalfinale tilbage. Derfor har man næppe hørt det sidste fra Ronald Koeman, der bestemt ikke er tilhænger af den måde, som VAR bliver brugt på