FC Barcelona fik travlt i den sidste del af sommerens transfervindue. Her blev flere spillere sendt væk fra klubben. Det har betydet, at den catalanske klub har skrabet en del penge sammen til den tiltrængte klubkasse.
LÆS OGSÅ: Luuk de Jong afslører: Derfor ville Koeman have mig
Barcelona har mødt stor kritik af den måde, der har ageret på denne sommers transfermarked. Mange af klubbens fans har været efter dem, da de ikke formåede at holde på Lionel Messi. Desuden er truppen blevet sammensat med fokus på det økonomiske i højere grad, end med et fokus på det sportslige.
Hvis man udelukkende kigger på det økonomiske, har det dog været et fornuftigt transfervindue for den catalanske klub. De har nemlig næsten ikke brugt penge på at hente spillere til klubben. Derimod er der kommet penge den anden vej, da de har taget afsked med flere spillere denne sommer.
I alt har den catalanske klub brugt 71 millioner kroner i det netop overståede transfervindue. Disse penge er blevet brugt på at hente hhv. Emerson og Yusuf Demir. Andre spillere, der er blevet hentet, herunder Memphis Depay, Eric García og Sergio Agüero, er ankommet på en fri transfer, mens Luuk de Jong er blevet lejet i Sevilla.
Derimod har Barcelona taget afsked med flere spillere, hvilket omfatter både Rey Manaj, De la Fuente, Junior Firpo, Aleñá, Todibo, Ilaix Moriba og Emerson. I alt har disse spilere skrabet 571 millioner kroner ind til klubkassen.
Den catalanske klub har også udlejet en række spillere, hvor de blandt andet får 75 mio. kr. for lejeaftalen med Griezmann. Pjanic og Trincao er også udlejet, men det tjener klubben dog ikke noget på, da de kun får dækket lønnen delvist eller helt.
LÆS OGSÅ: Real Madrid har vanvittig kontrakt klar til Mbappé
Samlet set har det bragt 575 millioner kroner i klubkassen på Camp Nou, hvilket naturligvis stiller Barcelona i en bedre situation i forhold til at lave opkøb i vinterens transfervindue.