Skal Sergi Roberto gøre sig forhåbninger om at blive i Barcelona, er han nødt til at acceptere en stor lønnedgang.

Der er efterhånden ikke meget, der tyder på, at Sergi Roberto har en fremtid i Barcelona. Derimod tyder det mere og mere på, at han vinker farvel til Camp Nou, når denne sæson er overstået.

Den 30-årige Barcelona-veteran, der har været en del af truppen siden 2011, har nemlig kontraktudløb til sommer. Og som tingene ser ud nu, er der ikke meget, der tyder på, at catalanerne vil give ham en ny kontrakt.

Ifølge SPORT er der kun én mulighed for, at han kan få en ny kontrakt i Barcelona: hvis han går markant ned i løn. Faktisk mener avisen at vide, at han skal acceptere en lønnedgang på 75%, hvis han skal blive.

Der har desuden været forlydender om, at der er delte meninger om, hvorvidt han har en fremtid i klubben. Xavi ønsker at forlænge med Sergi Roberto, mens ledelsen i klubben mener, at det er på tide at sige farvel.

Den mangeårige Barca-spiller har angiveligt tilbud fra flere andre klubber, hvorfor det ikke forventes, at han vil acceptere at gå op mod 75% ned i løn for at blive i klubben.