Paul Mullin er blevet verdenskendt efter han blev hentet til Wrexham og derefter blev en stor del af det mediecirkus, som klubben har været igennem sammen med Ryan Reynolds og Rob McElhenneys overtagelse af klubben.
Den efterfølgende dokumentar tog Disney+ med storm, og derfor har angriberen fra Wrexham gjort sig bemærket på fodboldscenen.
Men hvad tjener en spiller af Mullins kaliber egentlig i Englands fjerde bedste række?
Mullin har været en nøglespiller for Wrexham, og selvom han tidligere har spillet for større klubber, så er det ikke sikkert, at han har tjent meget mere, end han gør lige nu.
Mullin er på kontrakt på The Racecourse indtil sommeren 2026 med en løn, der angiveligt er omkring 37.500 kr. om ugen.
En ugentlig løn på 37.500 kr. løber op i cirka 1,56 millioner kr. om året. Dette beløb blev i sidste sæson forøget en smule, da ejerne udbetalte en generøs bonus for oprykning til spillerne. Et beløb på omkring 1,66 millioner kr. (250.000 £) blev angiveligt delt blandt truppen. Spillerne modtog omkring 100.000 kr. hver.
Udover indtjeningen fra klubkontrakter har Mullin også haft indtægter fra sponsorater og reklameaftaler. Det er svært at beregne, hvor mange penge Mullin kan trække ind i sponsorater, men det er helt sikkert, at den store eksponering, han har fået igennem Wrexham, kan give mere lukrative sponsoraftaler.
Man kan dog se i dokumentaren, at det ikke er pengene, der er den primære drivkræft for Mullin. Ifølge ham selv kunne han have tjent meget mere ved at tage til Kina og spille. Her kunne han angiveligt hæve en ugeløn på omkring 400.000.